"Hver en rynke, hver en linje, hvert et hår som er gråt

Jeg har smilet tusind timer for at lave dem så flot"

Teksten er fra "Som et skib" af Lene Leed & Simon Kortegaard

Her kommer 4 sange af Gunni Bjørsted og Lene Leed


Få noder og akkorder gratis tilsendt, skriv på [email protected]

De kommer også til at være frit tilgængelig her på siden, vi skal  bare lige finde ud af hvordan vi gør.




1. Guds nærvær har fyldt universet    

Guds nærvær har fyldt universet

fra skabelsens første sekund.

Skønt døden og djævlen har herset

og ondskab og krige gjort ondt.


Da Gud så sin mand og sin kvinde,

så skønne, af Ånd og af ler:

”Min kærlighed skal evigt vinde!

Jeg elsker jo livet, jeg ser!”


Gud elskede højt skaberværket.

Han fulgte os ud i vor nat.

Han lod selv sig bli’ naglemærket.

Vi aldrig var ganske forladt.


Hans enbårne Søn lod sig ramme

af syndens dødbringende pil.

Men livs-kvisten skød fra sin stamme.

Opstandelse var nu på spil.


Gud elsker jo fortsat sin verden;

hans væsen kan ej laves om.

Trods skade og syndefald er den

vor kæmpende Guds ejendom.


I stilheden høres vor Skaber.

Han hvisker sin Sandhed til dig:

”Det’ løgn, at du inderst er taber;

du tilhører nemlig kun mig!”


Læg øre til Skaberens stemme!

Modtag Genopretterens værk!

Som bladet på træ har du hjemme

hos Livskraften evig og stærk.


Hør atter, hvad der er dit livskald,

hvad temaet er i Guds ord!

Og træf så de frugtbare livsvalg,

 følg trygt efter Mesterens spor!

2. Solopgangen fra det høje er begyndt at male

Solopgangen fra Det Høje er begyndt at male

himlen rød, og verden vækkes af sin dystre dvale.

Skabersmilet kalder atter livet frem til møde.

Og selv havets sorte spejl besvarer ved at gløde.


Solopgangen fra Det Høje er begyndt at skinne.

Tiden til at rømme sig til morgensang er inde.

Nat-belagte struber, tømt for lyse ord og klange,

rammes nu af lys og åbner sig til takkesange.


Solopgangen fra Det Høje er begyndt at varme.

Frosten mister magt, kong kulde får så tynde arme.

Smeltelydene tar til, det risler alle steder.

Uophørligt svinder klumperne af frossenheder.


Solopgangen fra Det Høje varsler dagens komme.

Lysets gode tid er inde, mørkets tid er omme.

Også ned i skumle kløfter, ned i dybe dale

når dens lys og får dem til at ligne himmelsale.


Solopgangen lyser endog ind i gravens mørke.

Håb og glæde lander blidt i visne skæbners tørke.

Lysets stråler rammer os i skønne, stride strømme;

hjælper til at tro de dybeste af vores drømme.


Solopgangen er vor Skaber selv, i kamp mod døden.

Han har aldrig givet op mod krigene og nøden.

Syndens dødelige pil traf ham, vor skydeskive.

Men han rejste sig og vækker os i lys til live.

3. En dag er tiden inde

En dag er tiden inde, til gennembrud af fred,

hvor godheden vil vinde, så ingen gør fortræd.

Når kærligheden sejrer og får den fulde magt.

Og skaberværket fejrer: alt ondt er ødelagt.


Den dag skal ingen græde af tab og sorg og skræk.

For lyset skal tiltræde og sende mørket væk.

Så vi kan se og mærke, hvad livets mening er:

at leve som Guds stærke og skønne skabninger.


En dag er tiden inde til mørkets endeligt.

For nu skal lyset skinne og fjerne mareridt.

I stedet får vi drømme, der fylder os med håb.

Og liv i stride strømme og lyd af glade råb.


En dag er tiden ude for syndens rå system;

med trang til at forgude os selv – og ”pyt med dem!”

En dag bli`r alle favnet af hænder, der har sår,

som gi`r alt, vi har savnet; vi det af Jesus får.


I dag er tiden inde til glimt af sol og lys.

Så vi, der før var blinde, ser nu, vort liv fornys.

For Jesus allerede er kommet til os ned.

Vor Frelser er tilstede, og han har lyset med!


Så midt i nattens mørke er lyset blevet tændt.

Og ind i sjælens tørke bli´r livets vand nu sendt.

I tro kan vi begynde at skimte solens skær,

og trøstigt at forkynde: Nyskaberen er nær!


Den dag må gerne komme så hurtigt, som den kan.

Så nødens tid er omme i hvert et liv og land.

Vi spejder efter morgen. Det er så åbenbart.

Så: ”Du, som slukker sorgen! Kom, Jesus! kom, kom snart!”

4. Som en livsregn ind i tørken

Som en livsregn ind i tørken

kommer Jesus til os, hvor vi bor.

Så det spirer i vor ørken,

golde pletter blir`til frugtbar jord.


Som en morgensol, der skinner,

kommer Jesus ind i vores nat;

viser os, at dagen vinder;

at vi ingenlunde er forladt.


Som et knus til bange sjæle

møder Jesus vores dybe frygt;

så vor tro får mod og mæle;

uanset i hvad - hos Ham er trygt!


Som en trussel mod de stolte

byder Jesus alle ind til fest.

I en omvendtheds-revolte

mættes nu de små, som mangler mest.


Som en kriger for de svage

kæmper Han med kærlighedens sværd;

våger, elsker alle dage

for at vise: vi er alting værd.


Som et knus til håbsforladte

møder Jesus vores håbløshed;

elsker dyrebare skatte

frem fra vores sind og levested. 

Her Synger Margit Jul Hansen og Lene Leed salmerne igennem, så I kan høre hvordan de går.

0