LARVEN ( Jeg så en larve )


Jeg så en larve

Der sad i sin puppe

Den ønskede ikke komme frem

For her var den tryg

Som bien i sin kube

Og puppen her var dens hjem


Den var glad og tilfreds

For den hadede jag og stress

Og den ku gøre lige hvad den vil

Og selv når regnen trommede på

Ja, det må I forstå

Det mærkede den ikke noget til


Men da solen varmede puppen

På ryggen føles gnubben

Pladsen begyndte at bli trang

Den tænkte at den ville

Ligge lige så stille og lytte til fuglenes sang


Den var glad og tilfreds

For den hadede jag og stress

Og den ku gøre lige hvad den vil

Og selv når regnen trommede på

Ja, det må I forstå

Det mærkede den ikke noget til


Men vinger voksede frem

Som en slange der skifter ham

Det kunne den ikke stå imod

For selv om den stod fast

Var der ikke meget plads

Den mærkede i vingerne kom blod


Den var glad og tilfreds

For den hadede jag og stress

Og den ku gøre lige hvad den vil

Og selv når regnen trommede på

Ja, det må I forstå

Det mærkede den ikke noget til


Den dag da puppen brød

den mærkede solens glød

den så at verden den var stor

og fugle den ku se

det var der sandelig noget ve

og blomsterne alle stod i flor


Den var glad og tilfreds

For den hadede jag og stress

Og den ku gøre lige hvad den vil

Og selv når regnen trommede på

Ja, det må I forstå

Det mærkede den ikke noget til


Den brød med puppens skjul

Den var en sommerfugl

Den mærkede vindens favnetag

Og skønt vingen den blev såret

Den fik en rift i låret

Så ville den ikke mere tilbage