Legenden om Lucia 

Svensk Folkemelodi fra 19. årh. 

(Samme melodi som Ingen er så tryg i fare)


1.Lucia var en pige, utrolig varm og køn

og hendes klare øjne, de lyste som en drøm


2.Og drengene i byen, de elskede hendes blik

specielt den rige Herre, af ham hun gaver fik


3.Først fik hun fine roser, og så en klædedragt

så skrev han smukke digte, om kærlighed og agt


4.Lucia græd en tåre, for alle folk i nød

hun kunne ingen ægte, forbindelsen hun brød


5.Da skrev han kort tilbage, jeg dine øjne ser

om dagen og i drømme, jeg ænser intet mer


6.Lucia tog så kniven, hun var slet ikke glad

stak ud de smukke øjne, og lagde dem på et fad


7.Da græd den rige Herre, da øjnene blev bragt

og han skreg Gud min kære, tilgiv alt gjort og sagt


8.Og Gud sa' til Lucia, de øjne som du fik

dem sku' du ikke fjerne, det er en dårlig skik


9.Hun bad så kære Herre. Hør mig min kære Gud

jeg vil kun kirken tjene, jeg vil kun bli' din brud


10.Lucia gik til hvile, den aften klokken ni

der lå hun uden øjne, og græd utrøstelig


11.Hun hørte hanen gale, hun satte sig ret op

en varme gennem-strømmed Lucias lille krop


12.Da skete det forunderlige, Lucia kunne se

ja verden er vidunderlig, når bare man kan be


13.Lucia brugte livet, på alle folk i nød

og her efter livet, så bruger hun sin død


14.Og kommer du til graven, og kan du ikke se

så send en bøn til himlen, for Gud kan ændre det


15.Lucia er nu Helgen for alle menneskers blik

for da hun mistede synet. Hun nye øjne fik


Tekst af Lene Leed​