Rejsen til Amerika ( Inspireret af vores familie der immigrerende til Amerika i ca. år 1930 )


Mørket er kommet igen til min by

Solen gik bort bag den næstsidste sky

Og vinden tar fat uendelig vred

Men stærk som kærlighed


Natten er kommet som ofte før

Vinden den hyler så jeg låser min dør

Hunden er sulten og drengen så træt

Igen så er det nat


Månen er fremme, nu gik den bort

Åh, kom igen for dit lys gør mig godt

Hør kan vi tale sammen vi to

Her mens der er ro


Nu sover drengen og hunden er mæt

Jeg burde sove men jeg er ikke træt

Hør kære måne ta´ og syng mig en sang

Om det der var engang


Syng om de stjerner som viser os vej

Syng om de tanker, der bor tyst i mig

Syng om vor kære der rejste afsted

Men tog mit hjerte med


Giv dem en hilsen med stjernernes skær

Giv dem dit lys for de er det værd

Led du dem frelst over bølgernes tag

Snart det bliver dag.